Dette var en stil jeg skrev til en virtuel dansktime. Opgaven gik ud på at skrive en tale om noget man elsker, og derefter vælge en appelform. Så jeg skrev en tekst med udgangspunkt i ethos og skrev om at skrive.
Jeg elsker at skrive. Stile, digte, små tekster eller sætninger som er vigtige for mig. Det er meget forskelligt hvor meget tid jeg bruger på at skrive. Det kommer meget an på hvor mange ideer jeg har. Hvis jeg har mange ideer, skriver jeg altid; Når jeg sidder i toget, på værelset, når jeg er sammen med mine venner, alle steder. Det kommer meget i perioder. Jeg føler at det ikke rigtig er noget jeg selv kan styre – hvornår jeg har lyst. Nogen gange kommer ideerne bare til mig hele tiden, og andre gange kan jeg slet ikke finde på noget poetisk, lige meget hvor meget jeg prøver.
Men hvis jeg har meget lyst til at skrive, kan jeg nogle gange bruge flere timer på bare at skrive digte eller små sætninger. Og det synes nogen af jer måske er underligt og lyder kedeligt og sådan nogle ting, men man lærer faktisk rigtig mange ting om sig selv, om livet, får sat ord på nogle af de ting som man ellers ville kunne have svært ved at forklare, og så har man en masse minder om den tid og de følelser som man beskrev. Det er det jeg elsker ved at skrive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar