Om mig

Mit billede
Her vil du finde et uddrag af mit liv, som jeg nu bedst kan beskrive det på tekst. Jeg indrømmer gerne at jeg, ligesom alle andre mennesker altid søger bekræftigelse, og derfor har din holdning som læser af min blog selvfølgelig en betydning for mig. Dog skriver jeg mest i denne blog af én grund; fordi jeg ikke kan lade være. Jeg ser mig selv som værende en blandning af en offentlig og en privat person. Jeg er vel en privatperson som gerne udgiver sit liv offentligt. Dog ser jeg mig ikke som en anden Arto-bruger, men som forfatter. Så værs'go og kig i mit liv, der er frit udsyn. ©

mandag den 7. marts 2011

Første indlæg; status

Så jeg er endelig på vej op igen, efter at have været plaget af en konstant følelsesmæssigt nedtur i en længere periode på grund af min eks-kærestes og mine problemer. Vi slog op for et år siden, og siden da har vi egentlig opført os som kærester, men nu fungerer det bare ikke længere. Han vil gøre ting som jeg ikke respekterer, og det er umuligt for os at få et forhold til at fungere bedre end optimalt. Så den eneste vej der er, er videre. Men det har været svært, når forelskelsen og lysten stadig er der, og når der jævnligt er dage og oplevelser hvor vi har det helt fantastisk sammen, og hvor jeg godt kunne se os sammen. Det er bare sådan, at det jo ikke er sådan hele tiden, og så fungerer det bare ikke.
Så nu skal vi altså videre! og mit næste projekt er så at komme over ham. Det går fremad, og jeg er ikke lige så afhængig af ham længere, men når jeg føler at han ikke har brug for mig, eller at han måske flirter med andre, så vender min mave sig og jeg mister al appetit, hvilket er en sjældenhed, vil jeg lige sige.
   Men som sagt er jeg begyndt at have mine stunder hvor jeg virker er i mit es og føler mig godt tilpas og tæt på lykkelig. (jeg er meget påpasselig med det ord, og bruger det sjældent. (Jeg har været lykkelig én gang i mit liv) Jeg er af den overbevisning at lykke er det allerhøjeste form for tilfredsstillelse man kan opnå, og dette sker altså sjældent, da der altid er en lille detalje der kunne ha været en lille smule bedre.) (Alt dette kunne egentlig være et godt emne til et blogindlæg. Hmmm..) Jeg finder glæde og tilfredsstillelse i musik, så det er ihvertfald en behandling jeg har benyttet mig af. Bruno Mars har især været hjælpsom i denne tid; jeg tror det er fordi han også selv er berør af ulykkelig kærlighed. Jeg kan dog også mærke, at jeg ikke skal høre for meget ulykkelig musik og musik jeg kan relatere til i forhold til min situation til min eks-kæreste (og det er altså i grunden mange sange, vil jeg lige hilse og sige!), så jeg har lavet to spillelister til min iPod, hhv. En ny gammel start som er en spilleliste med sange med minder, og som jeg hørte for flere år siden. De har den effekt at de vækker minder som ikke har noget med min eks-kæreste at gøre, og på den måde kommer jeg altså på andre tanker. I titlen ligger der det, at jeg var blevet træt af min daværende spilleliste (jeg opretter spillelister og hører dem når jeg er ude, i tog, cykler, går etc. - jeg har ikke bare al musik liggende på min iPod eller hører én bestemt kunstner), fordi alle sangene mindede mig om min eks-kæreste, så jeg havde brug for en ny start, og så kom til at bestå af gamle sange.
   Ud over denne spilleliste har jeg også for tiden en spilleliste på min iPod som hedder Happiness og indeholder sange som enten gør mig glad eller bare slet ikke kan sættes sammen med min situation og mine følelser for min eks. På nuværende tidspunkt er happiness for mig alt andet end min eks-kæreste.  Og dette har vist sig at være en god vej.
   Nogle sange som fungerer rigtig godt for mig for tiden er disse: Rascle Flatts - Life is a Highway, Rihanna - S&M, T.I feat. Christina Aguilera - Castle Walls, Unknown - Step up to the party, Usher - More, Chris Brown feat. Lil Wayne - Gimmie Watcha Got, Bruno Mars feat. Travie MacCoy - Billionaire, Big Fat Snake - Female Voice og Lil' Wayne feat. Young Lloyd - Bedrock.

Jeg kom lige på en idé: Da dette indlæg er ret langt, overvejer jeg i bunden eller toppen af hvert indlæg at skrive et resumé, så du som læser kan se, om du overhoved gider at vide noget af det der står her, da jeg selv tit springer lange indlæg over, fordi jeg simpelthen ikke gider læse det. Resuméet kunne bestå af spørgsmål som bliver besvaret eller bare beskrive viden som du vil få fra dette indlæg. Et eksempel for dette indlæg kunne være:

Resumé af dette indlæg:
Hvordan står det til med mig følelsesmæssigt for tiden, og i forhold til min eks-kæreste? Dette vil du få svar på i dette indlæg. Jeg vil også komme ind på mine spillelister på min iPod, som hjælper mig gennem denne tid, fortælle kort om mit forhold til ordet 'lykkelig' og fortælle om nogle idéer jeg kommer på, imens jeg skriver dette.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar